Skæve vægge til AROS er ingen kunst
Michael Kviums udstilling på kunstmuseet AROS i Århus stillede andre udfordringer, end man normalt får. Special fremstillede vægge til ophængning af malerier.
I stedet for traditionelle, lige vægge, ønskede man organiske og rundere former, som snoet baggrund for særudstillingen, hvilket gav et forløb – der set oppe fra – mindede om et menneskeligt øre: En spændende, anderledes og publikumsvenlig iscenesættelse af Kviums forunderlige billedverden.